Velkommen til Frederikshavn Vinterbadere

Frederikshavn vinterbadere ”Isingerne”

 

Nyhedsbrev august 2022:

Klubben her og nu:


Vi er nu på 233 medlemmer, og har lukket ned for optagelse af flere indtil 1. oktober 2022.

Der blev optaget 91 nye medlemmer i sæsonen 2021/2022, ved afslutning af sæsonen var der 10 på venteliste (alle bliver nu tilbudt at blive medlem)

Optagelse i den kommende sæson, vil ske i "klynger", og der afholdes informationsmøde inden optagelse (1. gang den 1. oktober 2022).

Husene:

 Det forventes, at man gør rent / rydder op efter sig ved hvert besøg.

 Men det er nødvendigt med en lidt mere tilbundsgående rengøring 1 gang om ugen, og vi håber alle vil være behjælpelig. (der er rengøringsmidler/spande/klude i Sauna huset)

I år forsøger vi os med rengøringslister i alle 3 huse, så man ikke behøver at tage alle 3 huse på engang.

Der skives navn på listen den uge/det hus man ønsker at gøre rent i, (det betyder dog ikke, at man ikke må gøre rent i alle 3 huse på samme tid, dog skal der så skrives på alle 3 lister- håber det kommer til at fungere).

Vi evaluerer det løbende. 

 

- man tager ikke våde sko med ind i husene

- man bruger ikke husene til opbevaring af private sager

- man sørger for at husene er låst når man forlader dem (OBS den lille melodi/lyd)

- har man vådt badetøj på i saunaen - sidder man på et håndklæde

- der vil være liste i saunaen omkring sauna-kultur

I forbindelse med aktivitetet - se kalender

 

På bestyrelsens vegne de bedste hilsner

 Tommy

 Nyhedsbrev Januar 2022

 

Klubben her og nu:

Vi er nu på 230 medlemmer og har lukket ned for optagelse af flere indtil 1. oktober 2022. 91 nye medlemmer.

 

Husene:

Vi har i denne sæson, i modsætning til andre år, haft et løbende optag af nye medlemmer. Det løbende optag har gjort at nye medlemmer ikke altid er blevet orienteret om klubbens regler. I et tidligere nyhedsbrev skrev jeg følgende:

- der ligger rengøringsliste i huset Liv – det første

- man tager ikke våde sko med ind i husene

- man bruger ikke husene til opbevaring af private sager

- man sørger for at husene er låst når man forlader dem

- har man vådt badetøj på i saunaen – sidder man på sit håndklæde

jeg glemte – man sidder ikke nøgen i saunaen

Der er nogen af de nye som kommer fra andre klubber, hvor man havde andre regler, hvilket vi har stor respekt for. Derfor forventer vi også, man respekterer vores regler. Kan man ikke det, er man nok det forkerte sted.

 

Aktiviteter:

Lige nu er vores fuldmånebadning aflyst på ubestemt tid, men jeg håber og krydser finger for, at vi kan fuldføre det i februar. Nu må vi se.

Mange tak til Ole – julemand for dit event juleaftensdag hvor du glædede nogle forventningsfulde børn og deres familier. Også tak til dig Carsten for igen at levere nogle fantastisk sunde rosiner til Gløggen.

Har I spørgsmål så ring endelig.

 

På bestyrelsens vegne

De bedste hilsner

Tommy